Vil du være med…

Vi du være med.

Ildved Mølle er vokset frem som et samlingspunkt for kreativitet i fritiden. Vi er 4 personer, som hver på vores måde har kreative aktiviteter, som udmønter sig i produkter såsom papirsklip, uroer, glasting, malerier og tegninger, trælegetøj, smykker, møbler, restaurering af gl. møbler, antikviteter og meget mere.

Fra foråret/sommeren 2017 er det planen at have et medlemsværksted igang, hvor interesserede (i trekantområdet) på aftalte tidspunkter kan komme og udfolde sine kreative evner i træværkstedet, smedien, malerværkstedet eller i klippe-, sy- og vævestuen. På sigt også et keramik- og glasværksted. De objekter, der fremstilles kan, hvis det ønskes, sælges over Ildved Mølles hjemmeside.

Aktiviteterne er tænkt samlet i en lukket kreds af kreative mennesker og, som det er nævnt, på medlemsbasis. Hvis du er interesseret kan du rette henvendelse til kontakt@ildvedmolle.dk